Kort svar: Arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte bliver udsat for vold og trusler fra borgere, kunder, patienter og andre uden for virksomheden, både i arbejdstiden og uden for arbejdstid, når volden har forbindelse til arbejdet. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 605 af 29. juni 2026 om psykisk arbejdsmiljø, som gælder fra 1. juli 2026. Kravene omfatter blandt andet risikovurdering, planlægning af arbejdet, mulighed for hurtig og effektiv hjælp, oplæring og instruktion samt psykisk førstehjælp efter voldsomme hændelser.
Hvad tæller som vold og trusler?
Bekendtgørelsen taler om arbejdsrelateret vold. Det er vold, som personer uden for virksomheden, fx borgere og kunder, udøver mod ansatte eller arbejdsgiveren. Vold omfatter:
- Fysisk vold: angreb mod kroppen, fx slag, spark, skub, bid og spyt.
- Psykisk vold: trusler og anden krænkende adfærd, herunder chikane, fx trusler mod den ansatte eller familien, verbale angreb eller chikane på sociale medier.
- Røveri er også omfattet.
Volden kan ske både i arbejdet og uden for arbejdstiden, fx når en borger opsøger en ansat privat eller chikanerer på sociale medier på grund af arbejdet. Mobning og chikane mellem kolleger hører under reglerne om krænkende handlinger.
Hvor er risikoen størst?
Risikoen er størst i job med meget kontakt til borgere, patienter eller kunder, især når der træffes afgørelser, håndteres penge eller varer, eller når borgerne er i krise eller påvirkede. Det gælder fx:
- bosteder, psykiatri, ældrepleje og hjemmepleje
- kriminalforsorg, politi og vagtbranchen
- jobcentre, borgerservice og andre myndigheder
- butikker, tankstationer og nattevagter
- transport, fx bus- og togpersonale
- skoler og specialtilbud
Hvad kræver reglerne af arbejdsgiveren?
| Krav | Hvad det betyder i praksis |
|---|---|
| Risikovurdering | Risikoen for vold skal kortlægges og vurderes i APV’en, og medarbejderne skal inddrages |
| Planlægning af arbejdet | Arbejdet skal tilrettelægges, så risikoen fjernes eller begrænses, fx via bemanding, arbejdsgange, retningslinjer for borgerkontakt og fysisk indretning |
| Hurtig og effektiv hjælp | Ansatte skal kunne få hjælp hurtigt, hvis en situation udvikler sig. Det kan ske via kolleger og tekniske hjælpemidler som overfaldsalarmer |
| Alenearbejde | Risikoen ved alenearbejde skal vurderes særskilt. Kan den ikke forebygges forsvarligt, må den ansatte ikke arbejde alene |
| Oplæring og instruktion | Ansatte skal vide, hvordan de forebygger og håndterer konflikter og vold, også nyansatte og vikarer |
| Psykisk førstehjælp | Hvor der er risiko for traumatiske hændelser, skal der være styr på psykisk førstehjælp (se nedenfor) |
| Registrering og opfølgning | Episoder bør registreres og undersøges, så viden bruges i forebyggelsen. Episoder med mindst 3 dages fravær skal anmeldes som arbejdsulykke |
Ved alenearbejde forstås, at medarbejderen under arbejdet ikke kan ses eller høres af andre fra virksomheden uden brug af tekniske hjælpemidler. Mange nattevagter, hjemmebesøg og udkørende funktioner er derfor alenearbejde.
Psykisk førstehjælp efter vold og trusler
Psykisk førstehjælp er den omsorg og støtte, en medarbejder får lige efter en voldsom eller potentielt traumatisk hændelse, både som direkte involveret og som vidne. Det er ikke terapi, men praktisk og menneskelig støtte, der viser, at medarbejderen ikke står alene.
Hvor der er særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, vurderer Arbejdstilsynet ifølge AT-vejledningen om psykisk førstehjælp, om virksomheden:
- har fastlagt, hvad den psykiske førstehjælp indeholder
- har udpeget personer, der skal give den
- har givet dem tilstrækkelig oplæring
- har udpeget et tilstrækkeligt antal, så hjælpen kan gives med det samme, også på aften- og nattevagter
- har sørget for passende materiel
Efter den første hjælp tager lederen stilling til, om der er brug for mere, fx en opfølgende samtale eller professionel krisehjælp.
Sådan forebygger I vold og trusler i seks trin
- Kortlæg risikoen. Hvilke opgaver, steder og tidspunkter giver risiko for vold? Brug medarbejdernes erfaringer og jeres registrerede episoder.
- Lav fælles retningslinjer for, hvilken adfærd fra borgere og kunder der er acceptabel, og hvordan medarbejderne reagerer på konflikter og trusler.
- Sikr hurtig hjælp. Planlæg bemanding, alarmer og faste aftaler om, hvem der hjælper, især ved alenearbejde.
- Tilpas de fysiske rammer: flugtveje, lys, overblik og mulighed for at komme i sikkerhed.
- Træn medarbejderne i konfliktnedtrapning og i at bruge procedurer og alarmer, og gør procedurerne let tilgængelige, også på mobilen.
- Registrer, følg op og lær. Gennemgå episoder og nærved-episoder i arbejdsmiljøorganisationen, og lav handlingsplaner på de mønstre, I ser.
Se et konkret eksempel fra et bosted i artiklen Når arbejdsmiljøet flytter fra ringbindet til lommen. Vold og trusler hænger ofte sammen med andre belastninger, fx stress og høje følelsesmæssige krav.
Registrering af vold og trusler med Oshure
Med Oshures indberetning af vold og trusler kan medarbejderne melde en episode fra mobilen, lige når den er sket, og slå procedurerne op, inden de går ind til en borger. Ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen får overblik over alle episoder, kan spotte mønstre og følge op med handlingsplaner. Kom i gang med Oshure.
Se alle ændringer i arbejdsmiljøreglerne samlet i vores overblik over nye arbejdsmiljøregler 2026.
Ofte stillede spørgsmål
Gælder reglerne også for vold uden for arbejdstiden?
Ja. Arbejdsgiveren skal også forebygge arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, fx når en borger opsøger eller chikanerer en ansat privat på grund af arbejdet.
Er trusler på sociale medier omfattet?
Ja, hvis de har forbindelse til arbejdet. Psykisk vold omfatter trusler og anden krænkende adfærd, herunder chikane.
Skal vold og trusler anmeldes?
Episoder, der giver mindst 3 dages fravær, skal anmeldes som arbejdsulykke i EASY. Episoder, der kan give ret til erstatning, skal anmeldes uanset fravær. Alle episoder bør registreres internt.
Må man arbejde alene, hvis der er risiko for vold?
Kun hvis risikoen kan forebygges forsvarligt, fx med mulighed for hurtig hjælp. Kan den ikke det, må medarbejderen ikke arbejde alene.
Hvad er forskellen på psykisk førstehjælp og krisehjælp?
Psykisk førstehjælp er den umiddelbare støtte fra kolleger eller ledere lige efter hændelsen. Krisehjælp er professionel hjælp, fx fra en psykolog, som lederen kan sætte i gang bagefter, hvis der er behov.