Vi har bedt ekspert i ‘medarbejderoplevelse’ Jonas Bladt Hansen fortælle lidt om hvordan han arbejder med at styrke medarbejdertrivsel.
Sund trivsel på arbejdspladsen bliver en afgørende konkurrenceparameter i fremtiden. Det skyldes, blandt andet at arbejdsgivere skal kæmpe hårdere for at tiltrække medarbejdere og at vi befinder os i en serviceøkonomi, hvor det er virksomheder der leverer gode kundeoplevelser, der vinder i det lange løb. Og det er nu engang mest sandsynligt, at oplevelsen bliver god, hvis den leveres af glade medarbejdere med overskud. Det er en ganske simpel ligning.
Men der er stadig et stykke vej for os her i Danmark. Dårligt arbejdsmiljø koster virksomheder og samfundet omkring 80 milliarder kroner årligt. Hver dag er der 35.000 danskere der ligger syge derhjemme på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og 430.000 danskere oplever symptomer på stress hver dag. Det svarer til, at vi har 1,5 millioner sygedage i Danmark alene på grund af stress (Kilde: Stressforeningen.dk).
APV’en er derfor alt for vigtig til ”bare at få overstået”. Det er faktisk en hjælpende hånd til at gøre virksomheden mere succesfuld.
Der er dog en række udfordringer, du kan komme ud for, når du har modtaget resultaterne fra APV’ en og skal til at udarbejde handlingsplaner. Nedenfor har jeg beskrevet tre udfordringer og hvordan du kan løse dem:
Når resultaterne fra APV’en foreligger, kan det være fristende at gå direkte i løsningsmodus og finde de ”åbenlyse” løsninger på problemet.
Lad os sige, at I har et identificeret et problem med i forhold til overholdelse af jeres sikkerhedsprocedurer.
Den umiddelbare løsning kunne være et lave en informationskampagne – eller holde et møde hvor man understreger vigtigheden.
Men måske ligger problemet et helt andet sted. Modellen nedenfor viser nogle af de væsentligste områder, der påvirker medarbejdernes oplevelse på arbejdspladsen, og som påvirker engagement og adfærd.
Måske skyldes en manglende overholdelse af procedurer, at I anerkender for at man bliver hurtigt færdig? Eller at det første indtryk en ny medarbejder får er, at ingen overholder procedurerne.
Sådan finder du frem til de dybereliggende årsager til problemerne
En af de største udfordringer når man udvikler handlingsplaner, er at forstå den kontekst de skal implementeres i. Det kan være en stor udfordring at udarbejde en handlingsplan, der matcher den travle hverdag. Man kan hurtigt blive for ambitiøs. Men man kan også komme til at forsimple handlingsplanen så meget, så den slet ingen effekt har.
Her er nogle værktøjer til at identificere årsagerne:
Definér problemet
- Hvilke årsager er det du umiddelbart kan observere?
- Har I data der understøtter jeres tese om problemet (ud over APV’ en)?
- Kan I måle hvordan årsagen påvirker jeres medarbejdere?
Identificér årsagerne
- Der er ofte flere årsager, udover de direkte synlige, der leder til problemet. Brug ovenstående model som inspiration til at finde årsager andre steder, end dem der ligger lige for.
- Brug eksempelvis Toyotas ”5xWhy” metoden, hvor I spørger ”hvorfor” fem gange for at finde frem til de dybereliggende årsager.
Prioritér årsagerne
- Fokusér på de årsager der kan eliminere problemet.
- Aftal hvornår aktiviteterne skal implementeres, hvem der har ansvaret for implementeringen og hvem der står for den løbende evaluering.
- Aftal hvor ofte der skal evalueres.